Kaaregaard

Kaaregaard er beliggende i Nordfyn Kommune, Region Syddanmark.

Gårdens historie fortaber sig i det uvisse, men det vides med sikkerhed, at den nuværende familie kom til gården i 1737.
Kaaregaard blev købt til selveje i 1853 fra grevskabet Gyldensteen.
Liste over alle Kaaregaards ejere.
Stamtavle over familien på Kaaregaard.

Kaaregaards stuehus har til haven bevaret det romantiske bindingsværk, mens det til gårdsiden er grundmuret og smykket med en frontispice.
Det menes at stuehuset er bygget i 1853 og at de to kastanjetræer foran indkørslen er plantet samme år.
I 2011 blev kastanjetræerne fældet, da de var angrebet af kastanjesyge.
Se billeder af Kaaregaard

Gårdens tilliggende har været uændret 30 ha fra udskiftningen for mere end 200 år siden indtil 2005. Der er i denne periode aldrig solgt jord fra eller købt jord til. I 2005 blev jorden solgt fra på nær 6 ha omkring gården.
I 2015 blev Kaaregaard solgt og Carl Martin og Kate flyttede til Bogense.
Nedenfor et dronebillede af Kaaregaard på fraflytningsdagen.


Kaaregaard og Dansk Slægtsgårdsforening er knyttet tæt sammmen. Gårdejer Chr. R. Christensen var i årene fra 1958 til 1977 Slægtsgårdsforeningens landsformand. Hans søn, gårdens nuværende ejer - Carl Martin Christensen har været Slægtsgårdsforeningens landsformand fra 1987 til 2006. Han har været medlem af Søndersø kommunalbestyrelse fra 1974 til 2007 og af Nordfyns kommunalbestyrelse fra 2007 til 2009, ialt 36 år. Han har været medlem af Folketinget 1984 til 1988, valgt for Det konservative Folkeparti.

Carl Martins søster, Gudron, har skrevet en interessant artikel om Kaaregaard og familien på gården i Slægstgårdsforeningen medlemsblad. Læs artikel

Tove Meyer Hægstad har skrevet en artikel i Berlingske Tidende om Kaaregaard og Slægtsgårdsforeningen. Læs artikel

Carl Martin er en ivrig jæger både i ind- og udland. Se trofæerne.

Kate og Carl Martin er meget aktive medlemmer af Odd Fellow loger på Nonnebakken i Odense.

Ved Carl Martins afgang som formand for Slægtsgårdsforeningen fik han en stenskulptur som afskedsgave.


Ikke langt fra Kaaregaard ligger Glavendruplunden med Glavendrupstenen, der har Danmarks længste runeindskrift.
Carl Martin fortæller gerne om Glavendruplunden, stenen og det folkelige liv, dengang der var dansepavillon i lunden.


På Kaaregaards jorder er fundet en del redskaber fra oldtiden. Bl.a. denne økse.


Carl Martin er medlem af Eske-familien Se Inger og Hennings hjemmeside